Chefen glemmer at rose
Tirsdag den 31. august 2010, 11:32
Hver anden medarbejder savner det anerkendende nik eller klap på skulderen fra chefen.
Danske medarbejdere synes, at de får for lidt ros fra chefen. Knap halvdelen af os får sjældent eller aldrig ros af vores chef.
Men ros skal der til, hvis medarbejderne skal holde gejsten oppe.
- Den moderne medarbejder forventer anerkendelse, og at ledelsen er opmærksom på en.
Oplever man ikke det, føler man, at man ikke slår til. I første omgang bliver man forvirret. Siden går man i modstand og føler, at det er urimeligt, at nogle bliver behandlet bedre. Og hvis den situation fortsætter, bliver det til en selvforstærkende tilstand af isolation og tilsidesathed.
I Danmark er vi langt bedre til at påpege, når noget er galt og skal gøres anderledes.
- I Danmark har vi en fejl- og kritikkultur, hvor vi er vant til, at vi kun forholder os til hinanden, når der er en fejl, og når der er noget, der kan forbedres.
Men det kan godt betale sig for chefer at skrue op for roseknappen:
- Ros har den fordel, at hvis en medarbejder får ros for sit arbejde, kan man regne med, at vedkommende gør sig endnu mere umage næste gang, man aldrig skal lade en chance for at give ros gå fra sig:
- Der kommer aldrig noget dårligt ud af at give ros, hvis rosen er ærlig og ægte ment. Det kan man ikke få for meget af.
De unge vil være landmænd
08. jul. 2010
Unge strømmer til landets landbrugsskoler.
Trods historisk stor økonomisk krise for dansk landbrug, så er søgningen til landbrugsskolerne i år for første gang de seneste 12 år på over 1100 elever.
70% flere på to år
For to år siden blev landbrugsskolerne en del af erhvervsuddannelserne. Dengang startede 650 elever. Men det steg allerede i 2009 til 828. I år bliver antallet af nye elever på landbrugsskolerne på omkring 1100.
Forstander Kjeld Block fra Kjærgård Landbrugsskole ved Ribe mener, at den økonomiske krise generelt får flere til at søge en uddannelse.
- Men samtidig har omlægningen af landbrugsuddannelsen betydet, at vi får flere typer elever end tidligere, siger han og fortsætter:
- Selvom to tredjedele hos os her ved Ribe vil være landmænd, så ved jeg fra forstanderkolleger andre steder i landet, at det langt fra er tilfældet. Mange søger uddannelsen, fordi de vil arbejde indenfor faget som f.eks. driftsleder, men ikke nødvendigvis eje deres egen gård, siger Kjeld Block.
Det bekræftes af chefkonsulent Carsten Jensen fra brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
- Tidligere var 80 procent af ansøgerne landmandssønner, der skulle have egen gård bagefter. I dag er det vel kun 20 procent, der har den baggrund. Samtidig er kvindernes andel på landbrugsskolerne vokset fra en andel på 20 procent ved årtusindskiftet til i dag omkring 33 procent, siger han.
Ifølge Carsten Jensen er landbruget med succes sluppet ud af sit lidt gammeldags Morten Korch-image.
- Det er gået op for mange, at det er et moderne effektivt erhverv med moderne maskiner, og hvor det er muligt at finde fast beskæftigelse, selvom man ikke selv ønsker at købe en gård og stifte en gæld på 30 mio. kr., siger han.
Ny landbrugslov er nu vedtaget
Tirsdag 16.3 2010 blev regeringens forslag om en ny landbrugslov vedtaget i Folketinget.
Lovændringen betyder blandt andet:
- Ophævelse af grænsen for, hvor mange dyreenheder der maksimalt må være pr. bedrift.
- Ophævelse af grænsen for, hvor mange hektar en landmand maksimalt må eje.
- Afskaffelse af kravet om, at 25-30 pct. af jorden skal ejes inden for bedriften.
- Mulighed for at drive husdyrproduktion på ejendomme uden tilhørende jord.
- Afskaffelse af kravet om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig ejendom.
Skatteregler for udlændige 2010.
Kost og logi fradrag.
Hvis medarbejderen selv betaler for kost og logi, kan han få et skattefrit fradag.
Fradraget kan kun vare i 12 måneder.
Når medarbejderen arbejder midlertidig i Danmark, betragtes udgifter til kost og logi som udgifter, der er en følge af vedkommendes ansættelse i Danmark.
For lønmodtagere kan standardfradrag for udokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi samt fradrag for dokumenterede rejseudgifter til kost mv. og logi ikke overstige 50.000 kr. i indkomståret 2010.
Færøfradraget.
Kun til studerende fra visse lande (bl.a. Ukraine, Rumænien )
Skattecentrene fortolker reglerne forskelligt. Dvs., nogle skattecentre godkender standardfradrag og andre godkender ikke.
Læs mere
Ledig værelser
Du kan også finde opslag om udlejning af værelser på opslagstaver i supermarkeder, på biblioteket og lignende. Nogen gange kan det betale sig selv at sætte et opslag op om, at man søger bolig. Husk at strimle opslaget forneden, så interesserede kan tage dit telefonnummer med hjem. Kig også i Den blå Avis og i avisernes boligtillæg.
Den Blå Avis |
Østeuropæiske medhjælpere skal bestå dansk køreprøve.
Landbrugsmedhjælpere og andre fra lande uden for EU må ikke køre traktor og bil på offentlige veje uden, at de har bestået kontrollerende køreprøve i Danmark, oplyser færdselspolitiet.
Læs mere
Medicinhåndteringskursus
Man skal være opmærksom på at også praktikanter skal gennemføre det lovpligtige medicinhåndteringskursus hvis de skal behandle dyr med medikamenter under deres praktikophold. Kontakt din dyrlæge.
Udlændinge malker skattesystemet
Den danske statskasse er et rent tag-selv-bord for op mod 50.000 udlændinge, der arbejder i Danmark. Og der er i praksis ingen mulighed for kontrol.
 
Foto: Colourbox
Rejsefradrag i 100.000 kroners-klassen. Børnechecks længe efter hjemrejsen. Og flugt til udlandet, når der er restskat - uden at Skat reelt har mulighed for at inddrive den.
Den danske statskasse er et rent tag-selv-bord for udlændinge, der arbejder i Danmark, og Skat står magtesløs tilbage, for kontrollen med de op mod 50.000 personer er i praksis umulig.
Sådan lyder nødråbet i et otte sider langt, anonymt brev sendt til dagbladet Børsen, som angiveligt er skrevet af en række frustrerede medarbejdere i Skat.
|
