Dansk i Landbruget
Landbruget oplever, ligesom mange andre brancher, manglen på arbejdskraft. Derfor går landbruget andre veje end før, når det rekrutterer arbejdskraft, bl.a. hentes der udlændinge til Danmark, der enten beskæftiges som sæsonarbejdere eller ansættes permanent.
Landmændene er bevidste om, at de udenlandske ansatte skal sikres kendskab til dansk, for at de kan yde det optimale i landbrugsvirksomheden. Det er vigtigt at de ansatte er i stand til at læse og forstå fx brugsanvisninger og manualer samt skriftlige beskeder for at kunne kommunikere i det daglige med såvel kolleger som landmanden.
Derfor er der behov for kurser i dansk, særligt tilrettelagt med henblik på brancherne indenfor landbruget.
Sprog- og Integrationscentre rundt omkring i Danmark skræddersyr undervisningsforløb, så det er tilpasset behovet på den enkelte landbrugsvirksomhed. Selve undervisningen tilrettelægges fleksibelt i forhold til de ansattes arbejdstid.
Undervisningens indhold
- Dansk sprog, kultur og samfundsforhold
- Læseforståelse
- Lytteforståelse
- Mundtlig kommunikation
- Skriftlig fremstilling
- Udtaletræning
- Grammatik
Danskuddannelse - ordinært forløb
- Danskuddannelsen på sprog og integrationscentrene følger lovgivningen med modultests og prøver
- Forud for kursusstart visiterer vejlederen den enkelte kursist med henblik på modulindplacering
- Underviserne har uddannelse i Dansk som andetsprog
- Der udarbejdes en individuel læringsplan.
- Modultakst betales af bopælskommunen i henhold til gældende lovgivning.
Kontakt jeres bopælskommune, hvis i gerne vil have jeres praktikant på dansk sprogskole.
Bopælskommunen henviser og betaler for danskundervisningen på sprogcentret.
|